Hvad kan jeg hjælpe med

Livet med en hjælperordning

Livet med en hjælperordning er ikke altid nemt, uanset om behovet for hjælp strækker sig fra få eller mange timer i døgnet og vi kan alle have behov for en at vende den særlige situation det er, at modtage hjælp fra andre Hos mig kan du få hjælp og støtte til lige præcis det du synes er svært i lige præcis din hjælperordning og står du som helt ny og skal begynde en hjælperordning op, så hjælper jeg også gerne med det. Det vigtige for mig er at du får eller har lige præcis den hjælperordning som du ønsker og trives i. Jeg har selv været afhængig af andres hjælp lige så længe jeg kan huske og har i de sidste 17 år haft en 24 timers hjælperordning med alt hvad der dertil hører

Livet med en funktionsnedsættelse generelt

En funktionsnedsættelse kan påvirke livet på et eller flere planer, ja måske ligefrem mange planer. Jeg står klar til at hjælpe dig med lige præcis de udfordringer du har i forbindelse med livet med en funktionsnedsættelse, men selvfølgelig også bare med livet generelt. For det er vigtigt at huske på, at vi er mennesker ligesom alle andre – funktionsnedsættelse eller ej. Jeg vil i sammenarbejde med dig forsøge at få dig dig derhen, hvor du i videst mulig opfang lever det liv, du gerne vil leve

Ung med funktionsnedsættelse

At være ung er ofte forbundet med mange udfordringer og forventninger, fra såvel samfundet, venner og familie. Som ung med funktionsnedsættelse kan det måske være ekstra svært at overkomme disse udfordringer og forventninger. Som ung med funktionsnedsættelse kan man måske have behov for at tale med en om disse udfordringer og jeg står gerne klar til at hjælpe dig. Jeg husker selv ganske tydeligt min ungdomstid med de udfordringer og forventninger den førte med sig. Det gerne, at ville leve et ungdomsliv ligesom alle andre med venner, kærester, fester uddannelse mv, men samtidig have en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der begrænser dette. For ikke at tale om de begrænsninger vi selv, vores samfund og omverden sætter. Jeg vil i sammenarbejde med dig se nærmere på, hvordan du i videst muligt omfang kan leve det ungdomsliv du gerne vil fx ved at se på hvordan du kan omgås de udfordringer din fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse giver dig samt udfordrer de begrænsninger du sætter of for dig selv.

At være studerende med funktionsnedsættelse

At være studerende er for mange krævende og hårdt. Man skal passe et studie med alt, hvad dertil hører af undervisning, gruppearbejde, lektier og eksamen. Ofte vil man også gerne engagere sig socialt på studiet, deltage i fredagsbar, studenterpolitik og meget andet. Oven i det kommer behov for at have et studiejob dels på grund af pengene, men også for at få noget på cv´et - det ser godt ud at du har arbejdet ved siden af studiet - næsten ligegyldigt med hvad. Som studerende med funktionsnedsættelse er der en risiko for, at man ikke kan leve op til disse forventninger. Man bruger måske så meget energi på undervisning, gruppe arbejde og lektier, at der ikke er overskud til at være social med ens medstuderende eller overskud til at tage et studiejob. Det kan også være forskellige former for behandling, der tager tid og overskud fra et ungdomsliv som studerende. Man kan også få/have en følelse af, at man føler man ikke passer ind, der bliver set skævt til en og der bliver ikke stolet på ens intellekt. Dette kan fører til lavt selvværd, en følelse af at skulle yde dobbelt så meget som personer uden funktionsnedsættelse for at andre stoler på ens intellekt. Disse tanker og følelser kan gøre, at man så vidt det er muligt skjuler sin funktionsnedsættelse og derved faktisk ikke for den hjælp der er mulig. Det kan fører til angst stress, depression som det er vigtigt at få hjælp til

At blive forældre til et barn med funktionsnedsættelse

At blive forældre er for mange mennesker det største i deres liv, selvom der er hårdt og krævende at blive forældre og selvom man nu ikke bare kan tænke på sig selv, så er det for mange så givende, at det overskygger alt andet. At få et barn med funktionsnedsættelse, kan være forbundet med sorg og krise over ikke at have fået det sunde og raske barn man forventet at få. En sorg og en krise der skal være plads til og som jeg i min praksis lægger stor vægt på at gøre plads til. Udover sorgen og krisen er der i min praksis også plads til tvivlen. Hvad bringer fremtiden, for os for vores barn og for vores familie som helhed. Sidst men ikke mindst er min praksis også rum for glæden, håbet og troen på, at selvom man har fået et barn med funktionsnedsættelse kan fremtiden godt se lys ud.

At være forældre til et barn med funktionsnedsættelse

At være forældre er for mange den største selvvalgt opgave i livet, men nok også den sværeste. Man skal nu ikke kun tage hensyn til sig selv, men også til ens barn. Man skal nu ikke kun selv kunne håndtere livet på godt og ondt, men også guide sit barn i livet. Sætte rammer for det? Hvad må det og hvad må det ikke Hvad skal det og hvad skal det ikke. At have et barn med funktionsnedsættelse kræver ofte, at man tager langt flere hensyn til barnet. Det kan være, at barnet fysisk ikke kan lige så meget som andre børn og derfor har brug for mere hjælp fra deres forældre eller andre voksne end andre børn. Det kan også være, at barnet med funktionsnedsættelse ikke er så god til at være sammen med for mange andre børn eller mennesker, og at familien derfor bliver begrænset i sine udfoldelsesmuligheder. Derudover kan funktionsnedsættelsen kræve en masse lægebesøg, behandlinger osv. De såkaldte skal-ting, som så tager tid og energi fra både barnet og de voksne Har du som forælder svære ved at være i det og ved du ikke hvordan du skal gribe det an, så kan det værre en fordel at tale med en udefrakommende om det fx en psykolog.