Igår var en god dag. Jeg begyndte dagen med at lytte til første afsnit af dansen med diagnosen - når CP bliver en del af familien. Bag podcasten. står CP Danmark og Elsass Fonden og den er produceret af Hansen og Rønnekamp i sammenarbejde med i Nossell & Co. Podcasten handler om hvad det betyder for familien, når CP er en del af hverdagen -sammen med vasketøj, parforhold og hvad der ellers følger med familielivet. Tak til Sigrid Sofie Stilling Netteberg og Julie Brahe Hansen for at dele deres levede oplevelser om familielivet med CP. Selvom jeg med udgangspunkt i min egen CP diagnose og mit virke som psykolog allerede har vem om familielivet med CP, så er det altid interessant at hører nye historier. Første afsnit handlede om hvad det betyder for nybagte forældre, når de får stillet diagnosen cerebral parese til deres barn. Har du ikke allerede hørt podcasten kan du høre den her https://www.elsassfonden.dk/viden-om-cp/publikationer/.
Efter at have hørt podcasten gik turen videre til Institut for Psykologi Københavns Universitet - University of Copenhagen og den Den Alternative Forelæsningsrække, hvor sociolog Olivia Dahl holdte forelæsningen fra outsider til Crip theory. Det var en rigtig god forelæsning. Udover teoretisk viden håber jeg at de studerende vil møde personer med handicap, funktionsnedsættelse eller funktionsvariation med et åbent sind både arbejdsmæssigt og privat. Som psykologer kan vi læses os frem til meget ang handicap, funktionsnedsættelse eller funktionsvaritiation men den måde vi lærer mest om dette er at tale med personer med handicap, funktionsnedsættelse eller funktionsvariation. Så hvis du gerne vil arbejde inden for dette område så begynd med interessere dig for deres levede liv. Jeg kommer også meget gerne forbi og fortæller om mit levede liv, men også om mit faglig virke som psykolog med funktionsnedsættelse. Du kan se mere om mig og min praksis på www.jausspsykologi.com
God Lørdag
Comments