Hjem kære hjem

I onsdags var jeg i biografen og se filmen "Hjem kære hjem. Et must see for alle hvis du spørger mig I filmen møder man den den 32-årige fraskilte Sofie, der vil starte på en frisk og begynder som hjemmehjælper i et sønderjysk lokalsamfund, hvor hun bor sammen med sin datter Clara på 10 år. Sofie er hurtig til at skabe relationer til både de ældre og sine kolleger og mærker glæden ved at gøre en forskel.

Men snart oplever Sofie, hvor presset hverdagen er for de ansatte i hjemmeplejen og da hun modtager en ubegrundet klage fra en pårørende til en ældre borger, bliver det starten på en udfordrende tid, hvor Sofies omsorg for både de ældre og sin datter sættes alvorligt på prøve.

Filmen er et billede på den klassiske foråelse som @Dorthe Birkemose bladt andet skriver om i sin bog "når gode mennesker handler ondt" Indeholdet af filmen k om desværre ikke bag på mig, alligevel blev jeg utrolig rørt fordi jeg kunne forstå alle reaktioner. Lige fra den presset hjemmeplejeleder til datteren til en af de pårørende, for slet ikke at tale om Sofie, der bare gerne vil gøre en forskel for borgerne, men som bliver så presset udefra, at det til sidst bare handler om at få løst opgaver end at yde omsorg.

Der er så mange facetter man kan tage fat i, men en af de vigtigste må være, at vi skal have respekt for det personale, der hjælpere vores ældre borgere. Det er sjældent dem den er galt med men et bureaukratisk system , der sjældent passer til den virkelighed borgerne lever i. Derudover skal vi huske på, at vi stort set allesammen uanset social klasse på et tidspunkt i vores liv for behov for hjemmepleje og derfor skal vi huske at værdsætte deres arbejde.

Her til sidst vil jeg bare komme med en lille opfordring. I stedet for altid at brokke os over det hjemmeplejenikke når, så sker der jo ikke noget ved at tørre service af eller svinge en støvsuger, når man alligevel er forbi sne ældre familiemedlemmer. Det tager ikke lang tid og det betyder så meget. God fredag allesammen