Forleden var jeg til konference på Danmarks demokratiske højborg Christiansborg Konferencen omhandlede hjælperordningen, som er under et gevaldigt pres.
Selvom der fra politisk side ikke kom nogle former for løfter eller deslige, så synes jeg vi havde en god debat og vigtigst af alt fik vi med vores talstærke fremmøde vist politikerne, at hjælperordningen er noget vi ikke kan undvære, noget vi vil kæmpe for og noget vi ikke konstant kan leve med bliver forringet. VI har brug for den, for at kunne leve et liv, så tæt på det normale så muligt.
Konferencen centreret sig primært om tre punkter:
Den meget omfattende og ødelæggende brug af rådighedstimer i en hjælperordning
Hjælperne skal følge deres borgere under indlæggelse på sygehus
Almindelige dagligdags "sundhedsydelser skal som hidtil kunne udføres af borgernes personlige hjælpere
Punkt 1 den meget omfattende og ødelæggende brug af rådighedstimer i en hjælperordning indebærer, at nogle kommuner benytter sig af rådighedstimer i langt højere end det var tilttænkt. Da man indførte muligheden for rådighedstimer i en hjælperordning var det kun for, at det kunne bruges i ganske særlige tilfælde, hvor borgeren som udgangspunkt ikke har brug for hjælp, men blot havde brug for at hjælperen var til stede, hvis der opstod noget akut. Man må godt nok sige, der er mange helt særlige tilfælde i dag, når hele 8% af de hjælperordninger LOBPA administrere har rådighedstimer . Gad vide om sagsbehandlerne selv ville acceptere, at få rådighedsbetaling i deres frokostpause,
Punkt 2 Hjælperne skal følge deres borgere under indlæggelse på sygehus. Som det er nu, er det ikke en selvfølge, da det er tale om et skift i sektoransvar,. Når en borger bliver indlagt er det regionenen der overtager ansvaret for borgeren og dermed også for betalingen af borgerens hjælpere. Når kommunen således bliver bevidst om, at en borgere er blevet indlagt på sygehuset eller skal indlægges opsiger denne ofte hjælperne - det er ikke selvfølge for dem, at tale med regionen og få løst problemet. Jeg synes ikke vi kan være bekendt at lade en borger være ladt i stikken i en så sårbar situation det ofte er at være indlagt.
Jeg er sådan set ligeglad med hvem der har ansvaret, men man. kan ikke bare tage en borgers ordning fra ham/ hende fordi det er nogle andre der har ansvaret, i dette tilfælde regionerne eller tage ordningen fra dem, fordi man vurdere at sundhedspersonalet på sygehuset godt kan varetage opgaven - det kan de jo i de fleste tilfælde ikke. Prøv at forestille dig ikke at kunne bruge arme og ben og i nogle tilfælde også stemmen. Det er ikke i orden - det må vi kunne gøre bedre. Og hvad med de hjælpere der bliver fyret - tror i bare de står og venter på at borgeren bliver udskrevet igen - det ville de sikkert ger, men det har de jo ikke råd til.
Punkt 3 Almindelige dagligdags "sundhedsydelser" skal som hidtil kunne varetages af borgerens personlige hjælpere. Der er ikke altid muligt på nuværende tidspunkt, da nogle kommuner kræver at det er sundhedspersonale såsom sygeplejesker, social og sundheds assistenter etc. der varetager disse opgaver med fx give piller, skifte kateterpose etc. Opgaver som folk uden hjælpere forventes selv at kunne varetage efter oplæring og som det jo derved også burde kunne forventes at en hjælper kunne varetage. Ved at kræve det er sundhedspersonalet ødelægger man den fleksibilitet, som hjælperordningen kan give
Jeg Synes vi havde en rigtig fin debat og vil takke LOBPA for at arrangere det
