Er du en af dem, der i den seneste tid har tænkt øv, fordi du ikke kom ind på det studie du drømte om? Eller har du ikke søgt ind på et studie, simpelthen fordi du ikke har overskud til det? Begge dele kan være meget frustrerende, fordi hvad skal man så? Det kan være svært at finde ud af, uanset hvem man er og hvor man kommer fra. Har man en funktionsnedsættelse kan det dog være endnu sværere, fordi man har nogle udfordringer af fysisk eller psykisk karakter som begrænser ens uddannelsesvalg eller gør man ikke har overskud til det. Når man har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har man for det meste omgang med mange professionelle der prøver at hjælpe en på bedst mulig måde. Dette kan være rigtig fint, men jeg tænkr også nogle gange at det gør, at den unge ikke for lov at tænke to selvstændige tanker uden at no. Jgen blander sig. Endvidere har nogle forælre også svært ved at give slip på deres nu unge menneske, fordi de har været vant. til at skulle hjælpe barnet hxle tiden og derfor komer de også automatisk til at have en holdning til deres barns fremtidsplaner - hvad det kan og ikke kan. Jeg er helt med på, at alle forældre gør sig tanker om deres børns fremtidsplaner, men jeg synes at opleve at forældre til et barn med funktionsnedsættelse har ret til at blande sig mere for de ved bedre, men gør de nu også det ? Jeg tvivler. Derfor vil min anbefaling være at man finder udefrakommende at dele sine tanker med fx en psykolog. Det skal i hvert fald være et sted, hvor der er plads til at den unge uhelede kan dele sine tanker og ønsker for fremtiden
